TRAFIK OG ALKOHOLSPRITBILISME

 

Trafikekspeter taler om de syv farlige år i trafikken – nemlig det tidspunkt hvor man tilhører aldersgruppen 18-24 år - og i øvrigt er hankøn. Hvordan det kan være, at netop unge mænd er så udsatte i trafikken kan sammenfattes i to ord: FARTGLÆDE og RUTINEMANGEL – og i øvrigt manglende viden om egne begrænsninger. De fleste unge mænd tror, at de er fantastisk gode til at køre bil, men fakta er, at når en 18-19-årig mand sætter sig bag rattet, er hans risiko for at blive dræbt i trafikken ca. 7 gange større, end hvis hans far gør det samme. Unge piger opvejer den manglende rutine ved at køre mere forsigtigt.

 

 

Alkohol hæmmer hjernens funktioner og virker derfor beroligende eller ligefrem søvnfremkaldende. Man bliver ofte livlig og opstemt i begyndelsen, fordi alkohol i små mængder overvejende hæmmer storhjernens funktion, der fungerer som en kontrollerende instans, en slags ”opsynsmand”. Som chauffør bliver man overmodig og kører ofte for stærkt. Mange ulykker skyldes en cocktail af alkohol og fart.

 

De fleste tager afstand fra spritkørsel, men de samme personer betragter ofte ikke overskridelser af fartgrænserne som noget alvorligt. Men fart vejer tungt i ulykkesstatistikkerne, når bilens fart fordobles, bliver bilens bremselængde 4 gange så stor.

 

D.v.s. hvis et barn løber ud foran bilen, kan du bremse på 6 meter ved en hastighed på 30 km/t. Kører du 60 km/t vil bilen først stoppe 24 meter længere fremme fra du trådte på bremsen.

 

 

Vi højteknologiske mennesker synes ikke, vi har meget tilfælles med det primitive stenaldermenneske, men vi har præcis samme opfattelse af højder og fart, som de havde. Fart er vi ikke så bange for, da vores hjerneskal kan  klare et sammenstød med et træ (eller en bil) med en fart på næste 30 km i timen. Med nutidens biler kan vi imidlertid risikere at blive ramt af en bil med en fart på 50 km/t, hvilket svarer til at falde ned fra 4. etage (10 meters højde). Kører bilen med 80 km/t bliver vi ramt lige så hårdt, som hvis vi faldt ned fra 8. etage. Hvis vi havde samme fornemmelse af fare ifm. hastighed, som vi har til højder, ville vi køre anderledes forsigtigt i trafikken.

 

 

Kørsel og for meget alkohol er en risikabel blanding, da alkohol stort set påvirker alle de sanser, vi bruger som trafikanter. Du bliver en dårligere bilist med alkohol i blodet - ikke bare til fare for dig selv, men også for dine medtrafikanter.

 

Alkohol påvirker:

• Dit syn, som bliver dårligere i mørke og tåge. Blændes du af en modkørende bil går der længere tid end normalt, før dit syn er godt igen.
• Du kan få tunnelsyn, hvilket betyder, at det er svært at se, hvad der foregår i udkanten af det område, du ser direkte på. Har du drukket rigtigt meget, kan du ikke stille skarpt på det, du ser på.
• Din reaktionsevne, som bliver langsommere. I trafikken skal man ofte reagere hurtigt, men er du påvirket af alkohol, bliver dine reaktioner langsommere, hvilket gør dig til en farlig trafikant.
• Dine bevægelser, så du bliver mere klodset og har sværere ved at styre uden om andre. Bevægelser, som normalt er rolige, bliver mere voldsomme, f.eks. når du skal dreje eller bremse.
• Din hukommelse, så du bliver mere glemsom. Det betyder, at du måske glemmer at blinke, når du skal dreje, at du glemmer at kigge i spejlene og overser vigepligten.
• Din realitetssans, så du tror, du bliver verdensmester, men faktisk bliver det modsatte! Det, der sker når du drikker alkohol, er, at du tror, du kan klare alt. Men i virkeligheden sker der blot det, at du bliver overmodig, og afstanden mellem, hvad du kan, og hvad du tror, du kan, bliver større, end når du er ædru.