Til Forsiden
Send Mail Send Mail Home
GODA - Kanonbådsvej 8 - 1437 København K - Tlf. 20 25 17 53

TRAFIK OG ALKOHOLLOVGIVNING

STRAF FOR SPIRITUSKØRSEL

 

Den 1. september 2005 blev straffen for spritkørsel væsentligt strengere end tidligere. Begrebet "promillekørsel" er udgået af loven. Fremover kaldes al kørsel med alkohol i blodet lovmæssigt for spirituskørsel.

 

1. gang, du kører spirituskørsel får du:

  • Frakendt kørekortet

0,51-1,2 promille: betinget frakendelse.

Ny bilist: kørselsforbud

Over 1,2 promille: ubetinget frakendelse i min. 3 år

  • En bøde

0,51 - 2,0 promille: Bøde = din netto månedsløn x din promille

Over 2,0 promille: 20 dages betinget fængsel og bøde på en måneds nettoløn

  • Alkohol- og Trafikkursus

Du skal gennemføre et obligatorisk kursus i Alkohol og Trafik (A/T-kursus) for egen regning. Kurset varer 4 x 2 1/2 time og koster pt. 2000 kr.

 

Betinget fængsel betyder, at du ikke kommer i fængsel – på betingelse af, at du gennemfører samfundstjeneste eller går i alkoholistbehandling.

 

2. gang, du kører spirituskørsel, får du:

  • Fængselsstraf

0,5-2,0 promille: betinget fængsel i min. 10 dage*

Over 2,0 promille: betinget fængsel i 30 dage*

  • Frakendt kørekortet ubetinget

0,51-1,2 promille: ubetinget frakendelse i 3 år

Over 1,2 promille: ubetinget frakendelse i 5 år

  • En bøde

Bøde = en måneds nettoløn

  • Alkohol- og Trafikkursus

Du skal gennemføre et obligatorisk kursus i Alkohol og Trafik (A/T-kursus) for egen regning. Kurset varer 4 x 2 1/2 time og koster pt. 2000 kr.

 

*) Fik du første gang betinget fængsel, får du 2. gang ubetinget fængsel i min. 20 dage

 

3. gang, du kører spirituskørsel får du:

  • Fængselsstraf

0,51-2,0 promille: ubetinget fængsel i min. 20 dage

0ver 2,0 promille: ubetinget fængsel i min. 40 dage

  • En bøde

Bøde= en netto månedsløn

  • Frakendt kørekortet ubetinget

0,51-1,2 promille: ubetinget frakendelse i 5 år

0ver 1,2 promille: ubetinget frakendelse i 10 år

  • Alkohol- og Trafikkursus

Du skal gennemføre et obligatorisk kursus i Alkohol og Trafik (A/T-kursus) for egen regning. Kurset varer 4 x 2 1/2 time og koster pt. 2000 kr.

 

Bliver du taget 3 gange inden for 3 år med en promille på mere end 1,21, bliver din bil konfiskeret og overgår til statens ejendom.

 

Kører du spritkørsel mere end tre gange, er straffen endnu strengere. Kører du f.eks. spritkørsel for 4. gang får du 30 dages ubetinget fængsel, hvis din promille er mellem 0,51 og 2,0, og 50 dages ubetinget fængsel, hvis din promille er over 2,0.

Herudover får du en bøde, ubetinget frakendt dit kørekort i 10 år og skal gennemføre et Alkohol og Trafikkursus.

Der er ikke længere mulighed for at få sit kørekort tilbage før frakendelsestiden udløber, hvis man f.eks. vælger at gå i alkoholistbehandling. Det betyder, at der ikke længere er nogen, der kan få kørekortet tilbage før andre, når det er blevet frakendt.

Det vil fremover være muligt at underrette arbejdsgiveren, hvis en person gentagne gange kører spritkørsel i frakendelsestiden. Den mulighed vil gøre sig gældende i forbindelse med erhverv, hvor det at køre bil er en væsentlig del af arbejdet, f.eks. erhvervschauffører og sælgere.