Download skemaer her
Enhver institution for unge bør have en alkoholpolitik, der er nedfældet, så alle har kendskab til de regler, der gælder for skolen/institutionen. Det er et vigtigt signal at sende til både elever, ansatte og forældre, at institutionen har fastlagte retningslinjer for alkoholforbruget og at det får konsekvenser, hvis reglerne overskrides.
I Danmark arbejder man på at udskyde alkoholdebuten til det 16´ende år og på at gøre folkeskolen alkoholfri. Reglerne er derfor simple for folkeskolen – et alkoholforbud -, men på ungdomsuddannelserne er det nødvendigt med mere nuancerede regler.
Reglerne ønsker de unge også selv, langt størstedelen giver udtryk for, at de ønsker en klar alkoholpolitik på uddannelsesinstitutionen. Det skal for øvrigt bemærkes, at en restriktiv alkoholpolitik smitter af på livet uden for institutionen, så der også her drikkes mindre.
Hvis en elev har et alkoholforbrug, der kræver en særlig indsats, vil det være en fordel, at der er udpeget en eller flere nøglepersoner, der er særligt inde i problematikken. Det kan evt. være en studievejleder, det væsentligste er, at det er en person, som eleverne har tillid til. Et alkoholproblem er udtryk for mistrivsel, og hjælpeberedskabet bør være en del af et samlet hjælpeberedskab for alle former for mistrivsel, hvor det er hjælp og ikke repressalier, der er i fokus. Unge med et højt alkoholforbrug har også den højeste fraværsprocent, så forbruget smitter af på indlæringen. Undersøgelser viser, at elever med et højt alkoholforbrug er overrepræsenteret i gruppen af elever, der trives dårligt i dagligdagen og ikke synes om at gå i skole (kilde: Festkulturer og rusmidler i gymnasieskolen, 2005).
Når man betragter unges forbrug af alkohol ser man en markant stigning i forbruget, når eleverne forlader folkeskolen. I folkeskolen er skole/hjem-samarbejdet formaliseret med skole/hjem samtaler, forældremøder etc., men på ungdomsuddannelserne inddrages forældrene ikke i samme grad. Der er dog i høj grad stadig behov for, at de voksne udsender fælles holdninger bl.a. til alkoholforbruget, så uddannelsesinstitutionen kan med fordel indkalde til forældremøder eller på anden måde inddrage forældrene.
På ungdomsinstitutioner har de fleste den holdning, at de unge gerne må drikke alkohol ved festarrangementer. Men når festen ligger om torsdagen med skolegang om fredagen, er det så i orden? Og skal der alkohol til på en stille videoaften om mandagen?
Som første skridt i en alkoholpolitik er det væsentligt at kortlægge hvilke drikkesituationer, der er på stedet. Inddel eleverne i grupper og bed dem liste alle de begivenheder, hvor der drikkes alkohol. Det drejer sig naturligvis om arrangementer i skoleregi, men også om sociale sammenhænge uden for skolen. Der er ingen vurdering af de enkelte drikkesituationer, det er blot vigtigt at liste alle.
På et gymnasium kan drikkesituationerne f.eks. være følgende:
PÅ SKOLEN
Første skoledag
Sidste skoledag
Skolefester
Ølfester
Fredagscafé
Hverdagscafé
Særlige begivenheder
EKSKURSIONER
Introtur
Studieture
Hytteture
UDENFOR SKOLEN
Morgenfødselsdage
I byen en hverdag
I byen torsdag
I byen søndag
”Hyggestedet”
2. Vurdering af drikkesituationen
Det næste skridt er en vurdering af den enkelte drikkesituation. Nogle drikkesituationer er lette at kategorisere som henholdsvis acceptable eller uacceptable, mens andre er vanskeligere at placere.
Nedenstående model er et redskab til at kortlægge hvilke konsekvenser, den enkelte drikkesituation kan få. Vurdér den enkelte situation ud fra forskellige kriterier. Når de forskellige kriterier i den enkelte drikkesituation er kortlagt, afgøres det om drikkesituationen som sådan er acceptabel, uacceptabel eller et grænsetilfælde.
3. Acceptabel eller uacceptabel?
Derefter vurderes alle skolens drikkesituationer ud fra, om de er acceptable eller ikke acceptable.
4. Fastlæggelse af alkoholpolitikken
Når alle drikkesituationer er placeret i henholdsvis et grønt, gult eller rødt felt skal udformningen af alkoholpolitikken drøftes. De grønne og røde drikkesituationer er enkle, mens de gule kræver nærmere drøftelser. Nogle drikkesituationer skal placeres i det røde felt, mens andre måske i en modificeret form (med restriktioner f.eks. i form af begrænsninger af antal genstande eller den tid, den må forløbe) kan placeres i det grønne felt.
Når der således er dannet et overblik over de enkelte drikkesituationer kan skolens alkoholpolitik nedfældes. Der kan naturligvis forekomme drikkesituationer, som er placeret i det grønne felt efter elevdrøftelser, men som skolens ledelse placerer i det forbudte felt, men i de fleste tilfælde vil den samlede elevvurdering være i overensstemmelse med ledergruppens. I modsat fald er divergensen kortlagt, og konflikterne kan forsøges imødegået.
Når alkoholpolitikken er fastlagt mht. til tilladte og ikke-tilladte drikkesituationer er det væsentligt at beslutte konsekvenser, hvis reglerne overtrædes. Hvilke advarsler skal der gives og af hvem? For unge under 18 skal forældrene selvfølgelig orienteres; skal de også det, hvis vedkommende er hjemmeboende, men myndig? Nedfæld i alkoholpolitikken hvilke regler, der gælder for institutionen, så elever og forældre på forhånd er orienteret inden skolevalg.
Undersøgelser viser, at et kort interventionsforløb, hvor en anden fortæller, at de har bemærket et stort forbrug, vil kunne få vedkommende til at drikke mindre. Til en studiekammerat kan man f.eks. kommentere, at det altid er ham/hende, der drikker mest og oftest. Bare det, at andre har bemærket det, kan få en til at nedsætte et stort forbrug.
Lidt over 10 % af de 16-20-årige synes selv, at de drikker for meget (Muld-rapport 2). I en klasse vil der derfor typisk sidde 2-3 stykker, der er motiverede til at nedsætte deres forbrug. I den motiverende samtaleform, hvor hensigten er at styrke motivationen hos en person med en uhensigtsmæssig adfærd ved at fremkalde personens indre motivation for forandring, får man personen til at se på både de negative og de positive sider af adfærden. Motivationssamtalen, som f.eks. kan anvendes af studievejlederen) kan være en optakt til, at personen tager imod et behandlingstilbud. En opskrift på at ændre alkoholforbruget kan se således ud:
Jeg har lagt mærke til, at du altid drikker enormt meget til vores fester.
Hvad positivt er der ved at drikke så meget?
…
Er der andre positive ting?…
Opsummering: Eks.: Du synes det er lettere at komme i kontakt med pigerne/drengene og …
Er der også noget negativt ved at drikke så meget?
…
Opsummering: Du synes ikke, det er sjovt at gå glip af festen og …
Se nærmere om Motivational Interviewing under www.fryspunkt.dk